På PLAY får du plads til at eksperimentere, bygge, designe og skabe. Her arbejder du med hænderne, materialerne og fantasien – sammen med andre unge, der også har skabertrang og lyst til at tænke nyt.
Du er nysgerrig, kreativ og har lyst til at arbejde med hænderne. Du behøver ikke kunne det hele på forhånd – det vigtigste er, at du har mod på at prøve nye ting, fordybe dig og give dine idéer form.
På Design & Konstruktion har du 16 linjelektioner om ugen. Her arbejder du med forskellige materialer, metoder og værktøjer inden for design, formgivning og konstruktion.
Du kommer blandt andet til at prøve kræfter med 3D-print, laserskærer, tegning, illustration, farve, komposition, grafik, Virtual Reality, Game Design og Playful Making.
Undervisningen er bygget op omkring 11 kurser, hvor du får erfaringer og konkrete værktøjer til at udvikle dine idéer fra tanke til færdigt udtryk.




På linjen får du mulighed for at undersøge, eksperimentere og produktudvikle. Du arbejder både individuelt og sammen med dine kammerater, og du vil opleve, hvordan forskellige styrker, idéer og perspektiver kan inspirere og løfte hinanden.
Materialer, metoder og formgivning
Du får fingrene i både analoge og digitale værktøjer. Vi arbejder praktisk og kreativt med alt fra skitser og modeller til produkter, spil, plakater, konstruktioner og oplevelser.
Omverdenen som inspiration
Vi tager ud i virkeligheden for at hente inspiration og blive klogere. Det kan være besøg hos virksomheder, institutioner, kreative miljøer eller byrum, hvor vi undersøger, hvordan design kan bidrage positivt til verden omkring os.
“Playful Making” – leg som metode
På PLAY bruger vi legen som en seriøs tilgang til kreativ udvikling. Vi eksperimenterer med materialer, prøver idéer af og bruger legende øvelser til at finde nye løsninger sammen.
Jeg synes godt om Design og Konstruktion, fordi det er et pusterum, og et fag jeg altid ville have haft, men aldrig har haft i folkeskolen. Det er jo det, der er fedt ved efterskole, at det ikke er de klassiske fag, men fag man har tid og lyst til at fordybe sig i.
Perfekt til dig, der gerne vil skærpe din designtankegang og legende tilgang.
Det fede ved design er, at man får lov til at dykke mere ned i det, man er passioneret omkring, og samtidig lære en masse nye metoder.
De gode lærere og fællesskabet på design- og konstruktionslinjen gør det til et trygt sted, hvor vi hygger os og hjælper hinanden med at lære nye ting.
Design & Konstruktion foregår i PLAYs topmoderne og nybyggede faciliteter. Her får du adgang til kreative rum, værktøjer og teknologier, der giver dig mulighed for at arbejde bredt og eksperimenterende.
Du kommer blandt andet til at bruge:
Dørene til faciliteterne står åbne – også når undervisningen slutter – så du kan arbejde videre, når idéen opstår.




I løbet af året tager vi ud for at hente inspiration og opleve design, konstruktion og kreativitet i praksis.
Vi kan for eksempel:
Vi har også et tæt samarbejde med LEGO, som giver mulighed for at komme tættere på designprocesser og møde mennesker, der arbejder professionelt med kreativ udvikling.
Linjeturen varierer fra år til år, men design og konstruktion er altid i fokus. Turen kan handle om nye kulturer, kreative miljøer, virksomheder eller særlige temaer, der inspirerer os til nye måder at arbejde på.
Du møder kreative og dedikerede undervisere, der tilsammen dækker blandt andet visuelt design, kommunikationsdesign, game design, industrielt design, arkitektur og interiørdesign.
Nej, du behøver ikke have bestemte færdigheder. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, kreativ og har lyst til at arbejde med formgivning, materialer og idéudvikling.
Undervisningen er praktisk, kreativ og eksperimenterende. Du arbejder med materialer, værktøjer, skitser, modeller, gruppearbejde, individuel vejledning og konkrete projekter.
LEGO er en del af mulighederne, men du arbejder også med mange andre materialer som pap, papir, skum, PLA, træ, genbrugsmaterialer, digitale værktøjer og maskiner.
Du får adgang til PLAY Lab, Værkstedet, LEGO Lab, Klodskammeret og Hacker Lab – alle skabt til kreativitet, eksperimenter og praktisk arbejde.





Ved at acceptere giver du dit samtykke til, at vi kan indsamle og behandle oplysninger om din browsingadfærd.